skip to Main Content
Er Onde Dronninger Lesbiske?
  • Work

Er onde dronninger lesbiske?

Cedric Nicolas-Troyans The Huntsman: Winter’s War (2016). Copyright: Universal Pictures International (UPI)

Da jeg så The Huntsman: Winter’s War kom jeg til at tænke på en artikel jeg netop har læst om queer elementer i filmatiseringer af H.C. Andersens “Snedronningen.” Ja, dét eventyr, der ligger bag Frozen med søstrene Elsa og Anna. Og eftersom den onde dronning/heks for tiden bliver genfortolket i blandt andet Frozen og Maleficient, er det nærliggende at spørge, hvad hun byder på.

The Huntsman har ligesom Frozen to søstre i hovedrollerne, dronningerne Ravenna (Charlize Theron) og Freya (Emily Blunt), der har magiske evner og er onde. Og som i Frozen spøger eventyret om “Snedronningen” også her.

The Huntsman er både forhistorie til og fortsættelse af Snow White and the Huntsman (2012), hvor Ravenna (Theron) myrder Snehvides far, overtager tronen og spærrer steddatteren (spillet af utålelige Kristen Stewart) inde. Da Snehvide stikker af, sender Ravenna en jæger (Chris Hemsworth) efter hende. Ravenna er en femme fatale og sort enke, der som en force of nature nedlægger mænd og efterlade deres riger udbrændte.

The Huntsman starter før Ravenna møder Snehvide; her dræber Ravenna en anden konge og overtager hans rige. Ravenna har en søster Freya (Blunt), og da Freya bliver forelsket og gravid, rykker historien. For ikke at afsløre for meget springer vi til Freya, der er snedronning i det kolde nord og blandt sine krigere tæller Eric (Hemsworth) og Sara (Jessica Chastain). Med i plottet er det ikoniske spejl og to kærligheds-historier: mellem Ravenna og Freya, og Eric og Sara. De to forhold afspejles af filmplakaten.

Hvilken rolle spiller da “Snedronningen”? Lad mig opfriske handlingen: Den lille pige Gerda skal finde sin ven Kay, der har fået en splint af et troldspejl i hjertet og kun ser det onde i verden. Kay er blevet forblændet af Snedronningen, der har taget ham til Nordpolen. På sin rejse møder Gerda en troldkone, en røverpige, en Lappekone og en Finnekone. På vej hjem støder vi igen på røverpigen, der har forladt sin familie for at finde sit eget eventyr. Da de når hjem, er Gerda og Kay voksne. Eventyret slutter: “Og der sad de begge to voksne og dog børn, børn i hjertet, og det var sommer, den varme, velsignede sommer.”

Okay, hvor er den lesbiske vind i Andersens kristne og heteroseksuelle eventyr? Pauline Greenhill siger i sin artikel “‘The Snow Queen’: Queer Coding in Male Director’s Films” (2015), at Andersens eventyr har en queer undertekst. Dels er Andersen selv blevet diskuteret som queer – var han skabs-homoseksuel og kan man læse hans eventyr i lyset af fortrængt homoseksualitet? Og dels har psykoanalysen læst “Snedronningen” som en kvindelig dannelseshistorie med diverse seksual-symbolsk gods: Den lille røverpige sover med kniv, hun kysser Gerda og tager hende med i sin seng, og Snedronningen har et intimt forhold til Kay. Med andre ord, lesbiske (røverpige-Gerda) og incestuøse motiver (mor-søn misbrug).

Andersens eventyr er blevet tolket som det varme hjerte (Gerda) overfor det kolde intellekt (Snedronningen), kærlighed overfor kontrol. Snedronningen repræsenterer kold, kontrolleret, frigid, dæmonisk kvindelighed og Gerda det modsatte.

Forfølger vi en lesbisk undertekst i The Huntsman er der et par muligheder: Der er et intimt forhold mellem Ravenna og Freya, hvilket bliver understreget visuelt af filmens plakat. Og Sara er mindre interesseret i sin Eric end i sin dronning Freya. Så hvem er egentlig i hinandens tanker, hvis arme bliver der drømt om, og hvor er kærligheden og den seksuelle dynamik?

Erotisk spænding flintrer og farer rundt mellem personerne. Greenhill trækker i sin artikel på queer teoretikeren Eve Kosofsky (1985), der er kendt for begrebet homosocialitet om tætte forhold mellem personer af samme køn. Tanken er, at samfundet foretrækker den heteroseksuello romance, mens forhold mellem samme køn anses for farlige (både tætte venskaber og kærlighedsforhold).

Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men ser man The Huntsman, kan man overveje, om filmens forhold af personer af samme køn giver anledning til at ty til Greenhill og Kosofsky. Udover Ravenna & Freya og forholdet mellem Freya & Sara, byder filmen på to kvindelige dværge – yep, et feministisk pip til de manglende kvindelige dværge i fantasy.

Greenhill analyserer filmatiseringer af “Snedronningen” lavet af mandlige instruktører, og hævder at mænd tematiserer en lesbisk subtekst, men ender med at “aflive” den til fordel for den heteroseksuelle romance. Altså: kill the evil – and lesbian and independent and power-hungry – witch.

 

Til slut, to ting:
Er onde dronninger lesbiske??? I Snow White er Ravenna en dødbringende sort enke med et intimt forhold til sin bror, og i The Huntsman har hun et intimt forhold til sin søster. Ravenna bruger mænd til at opnå magt. Og Freya – hvad bruger hun sine krigere til???

Og mit andet spørgsmål er om den lesbiske subtekst er ved at få en ny og mere fremtrædende historie? I fantasy er lesbisk-kodet karakterer ofte blevet aflivet, især hvis de var dronninger (spoiler!!!! læs ikke videre hvis du ikke vil have en tv-spoiler). Det sker i Red Sonja (1985, dronning Gedren), i Snow White and the Huntsman (2012, dronning Ravenna) og i sæson 3 af The 100 (2016, Commander Lexa).

Hvor om alting er, ét er sikkert. Hvor Gerda er heltinde og Snedronningen skurk i H. C. Andersens eventyr “Snedronningen,” så er det i dag cool at være ond, hvad end du er dronning, heks eller fe. I Frozen er Gerda og Snedronningen smeltet sammen i Elsa, i Snow White og Huntsman er Ravenna den bedst klædte og mest imponerende karakter, og Maleficient har gjort eventyrets onde fe til bevinget og frelsende gudmor. Hvad bliver det næste?

 

…..

Eve Kosofsky Sedgwick. Between Men: English Literature and Male Homosocial Desire (New York: Columbia University Press, 1985).

Pauline Greenhill. “‘The Snow Queen’: Queer Coding in Male Directors’ Films.” Marvels & Tales, vol 29, no 1 (2015): 110-134.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back To Top