skip to Main Content
“Jo Yngre, Jo Bedre” – ManusFestet Og Kvinderne

“Jo yngre, jo bedre” – ManusFestet og kvinderne

ManusFestet var et opråb i efteråret 2017 fra kvindelige dramatikere, der ville have flere gode kvindelige karakterer i dansk film og tv. Og også gerne flere kvindelige hovedpersoner.  I 2017 havde fire ud af 20 danske spillefilm til voksne en kvindelig hovedperson. Kort fortalt er ManusFestet 40 ironiske huskeregler til, hvordan man skriver sin kvindelige hovedperson, hvis man vil have et manuskript produceret.

 

Her er regel nr. 10:

Husk, at selvom du har skrevet en kvindekarakter på 50, så er det kun en fordel, hvis produceren vil caste en skuespiller på 29. Hvis det er en tv-serie, kan du jo så lave mange, mange sæsoner, uden at din kvindekarakter dør af alderdom. Og en kvinde kan altså fint have tre teenagebørn og være overlæge selvom hun kun er 29. Det er ikke urealistisk. Hun kan have sprunget nogle klasser over.

 

Well, de 40 huskeregler er altså begrænsninger eller klichéer eller hvad vi vil kalde dem. De giver en spiselig og allerhelst sexet karakter. Forfatter og manuskriptforfatter Ina Bruhn er én af kvinderne bag ManusFestet. Hun understreger, at hun ikke går ind for kvoter. Men at vi bør spørge os selv, om det altid skal være en far/søn fortælling, eller om vi ikke i stedet kan vende køn om. Eller ligefrem glemme kønnet på en karakter. Hun synes, den bedste historie skal blive produceret.

 

Jeg har stillet hende 10 spørgsmål:

 

  1. Hvilken kvindelig karakter i film og tv synes du er et eksempel på de 40 huskeregler?

“Det er måske mere et spørgsmål om den enkelte karakter og scene end om en hel film/serie. For eksempel skal en kvindelig karakter være stylet sexet. Politichefen Lillian i Broen er et eksempel. En mand behøver ikke være stylet sexet [hvilket mandlige politichefer i Broen absolut ikke er]. Vores intention med ManusFestet er ikke at hænge enkelte værker eller producenter ud, men at råbe branchen op.”

Politichef Lillian (Sarah Boberg) i den danske krimiserie “Broen” sæson 4 (2018). Med grøn boa på arbejde på politigården.

  1. Hvilke kvindelige hovedpersoner synes du bryder med de 40 huskeregler?

“Jeg kan lide Big Little Lies og Hunger Games. Hovedpersonen i Hunger Games har ingen kvindelige ”dyder,” hun kæmper for sin familie og sit folk. Og Reese Witherspoon [der spiller Madeline i Big Little Lies] er en spændende karakter. Hun er loyal mod sine følelser. Hun er i tvivl, om hun er et godt menneske. Hun er i emotionelt underskud, og da hendes ex bliver kæreste med en yngre, smuk yoga instruktør, bliver hun i tvivl om sit eget værd. Hun har stadig smerten fra skilsmissen. Jeg kan også godt lide Feud, hvor de kvindelige hovedpersoner ser hærgede ud, og man ikke prøver at skjule deres alder [Susan Sarandon er 71 og Jessica Lange 68]. Den danske tv-serie Arvingerne havde også et fint og nuanceret galleri af kvindelige karakterer.”

I USA kan to ældre kvinder være hovedroller i en tv-serie: Susan Sarandon og Jessica Lange i FXs “Feud: Bette and Davis” (2017-)

  1. Udseende – hvorfor skal kvindelige hovedpersoner se godt ud?

“Kvinder skal gøres spiselige til publikum. Det er vigtigt, at de er lækre, det bliver brugt i pressebilleder. Lækkerhed sælger. Vi skal også kunne lide en kvinde. Det er ikke vigtigt, at mænd er lækre, og de behøver heller ikke være sympatiske. Jeg har været med til at pitche en historie om en kvindelig stikker under 2. verdenskrig. Men en sådan kvinde var usympatisk og dermed ikke spiselig. Med mænd er det ikke vigtigt, om de er sympatiske. Her er det historien, der tæller. I Sverige er de ikke ligeså fokuserede på den kvindelige karakters udseende. Her spørger man, om hun er rigtig til rollen. I Danmark taler man altid om udseende, når man caster en kvindelig skuespiller til en rolle. Det er sjældent en faktor, når man taler om mænd.

 

  1. Alder – hvorfor skal kvinder være unge?

Lad os lige få endnu en huskeregel, nr. 33.

Husk, at ældre mænd (stadig) er virile og attraktive – hvor ældre kvinder er syge (helst dødeligt). Eller passivt-aggressivt skuffede over ikke at have fået børnebørn.

“Igen, alder er forskelligt for mænd og kvinder. Hvis en mandlig skuespiller er den rigtige til en rolle, må han godt spille en meget yngre karakter. For en kvindelig skuespiller er alder altid et issue. Hun må helst ikke være ældre, og man gør gerne hendes rolle yngre for at få en yngre skuespiller. Regner man baglæns, har den kvindelige karakter ofte været meget ung, da hun fik sine børn. Danske kvinder er i 30erne, når vi får børn, men i film og tv er de 20 eller endnu yngre. Jo yngre, jo bedre.”

Edge of Tomorrow (2014). Tom Cruise er født i 1962 og Emily Blunt i 1983. Deres karakterer skal være jævnaldrende

  1. Den universelle historie – hvorfor kan den kun fortælles med en mand i hovedrollen?

“Jeg ved ikke hvorfor, men det er simpelthen sådan. Når der bliver lavet historiske film i Danmark med mænd, er det den store historie, der tæller. Det er mænd som mennesket. Når det er med kvinder, som handler det om karakteren som kvinde, ikke som et universelt menneske. Det er den lille historie, der bliver fortalt, ikke den store.”

 

  1. Er de 40 huskeregler kulturelt skabte klichéer, eller er vi oppe mod biologi, der stiller kvinder anderledes i kampen om den gode historie?

“Der er i hvert fald nogen elementer i en historie, der er anerkendte som motiv for en mand og ikke for en kvinde. Mænd må gerne rejse ud og efterlade børn og kone, men det omvendte gælder ikke kvinder. Så er hun ikke sympatisk. Måske må kvinder det i virkelighedens Danmark, men ikke, hvis hun er en karakter i en dansk film eller tv-serie. Så er hun enten en kold skid eller tarvelig.”

 

  1. Hvad med sex? Er en karakter som Saga i Broen et brud med den stereotype kvinderolle?

“Saga er et eksempel på, at den kvindelige hovedkarakter ikke må være knibsk eller foretrække cølibat, men hele tiden skal være frisk på at have sex. Saga har sex med en hvilken som helst mand. I første sæson samler hun mænd op på en bar og senere har hun sex med en kollega. Det er et ”sympatisk” træk, hvis man er en kvindelig karakter. Så kan man nemlig også sælge historien på sex.”

De to kriminalbetjente i Broen (DR og SVT, 2011-18). Kunne Saga have været overvægtig og halvskaldet?

  1. Kan nye medieplatforme ændre tingene? Er Netflix og HBO godt for kvinderne? Hvad med Game of Thrones, Big Little Lies, Mosaic og The Walking Dead?

“Problemet med at skrive en god kvindelige karakter er ikke så stort i dansk tv som i dansk film. Streaming-tjenesterne er gode for tv-serier, også for de danske tv-serier. I en serie som Game of Thrones synes jeg, det er interessant at se, hvad magt gør ved de kvindelige karakterer. Udvikler Daenarys sig fra at være befrier til at blive en diktator? Men Danmark er et lille sprogområde, og dansk film tør ikke bryde med vanetænkning. De tør ikke bryde med, hvad de tror vil sælge til et dansk publikum. Ikke når det gælder kvindelige karakterer.”

 

Og lad os så lige genopfriske huskeregel nr. 1:

Husk, at kvindelige karakterer altid skal være sympatiske. Og unge. Ellers har ingen lyst til at gå i seng med dem. Eller bare sådan, se på dem.

 

  1. Hvad kunne du tænke dig anderledes?

“Jeg kunne tænke mig at se mere om kvinders relationer til andre kvinder, i stedet for at det altid skal handle om parforhold og familie. Selv hvis en kvinde er karrierekvinde, skal hun have børn for at være sympatisk. Hvorfor skal kvinder være defineret ud fra deres parforhold?”

  1. Hvilke kvindelige karakterer håber du at se i fremtidens tv/film?

“Jeg vil gerne se historiske film og biografier om danske kvinder. Hvad med Margrethe den Første og Thit Jensen? Eller en film om den første kvindelige danske læge? Eller Grevinde Danner. Vi kan lave film om Dirch Passer og Simon Spies, men ikke om kvinder. Selv filmen om Tove Ditlevsen [Barndommens gade] var ikke om hende som kvinde, men som barn og ung pige. Nu kommer der snart en film om Lise Nørgaard, så måske er det ved at ændre sig.

Jeg vil også gerne have film om kvinder under 2. verdenskrig. Jeg så en fransk film, The Innocents (Les Innocentes, 2016), der handler om en kvindelig Røde Kors læge, der kommer til Polen efter krigen og møder nonner, der er blevet voldtaget af russerne. Det var en enormt spændende film, og disse kvinder var ikke bare ofre, de var komplekse, ikke sort-hvidt tegnet.”

 

Arvingerne (DR1, tv-serie, 2014–)

Barndommens gade (1986, Astrid Henning-Jensen)

Bedrag (DR1, tv-serie, 2016–)

Big Little Lies (HBO, mini-serie, 2017)

Feud: Bette and Joan (FX, tv-serie, 2017–)

Hunger Games (2012, Gary Ross)

The Innocents (Les Innocentes, 2016, Anne Fontaine)

Kun en pige (1995, Peter Schrøder)

Spies & Glistrup (2013, Christoffer Boe)

 

Om Ina Bruhn:

https://da.wikipedia.org/wiki/Ina_Bruhn

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/158437.aspx?id=158437

https://forfatterweb.dk/oversigt/bruhn-ina

 

Læs ManusFestet her:

http://www.dramatiker.dk/manusfestet.html

 

Soundvenue, kilde til hovedroller i dansk film 2017

http://soundvenue.com/film/2017/12/der-var-chokerende-faa-kvindelige-hovedroller-i-dansk-film-2017-288435

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top