skip to Main Content

Jeg er filmforsker og forfatter. Jeg skriver om kvinder og de fantastiske genrer, især gysergenren. I min forskning spørger jeg, hvorfor det er godt og endda sundt for os at føle frygt, når vi i det virkelige liv undgår frygt.

Men det er godt, for i fantastisk fiktion kan vi lege med mørke følelser. Gyset gør os stærkere, modigere, mere kreative og mentalt mere robuste. På gysets mørke scene kan vi se vores dybeste frygt i øjnene og udleve vores værste mareridt. Og når fiktionens personer dør, da overlever vi. Og bliver stærkere.

I 2017 har jeg afleveret Mastering Fear til Bloomsbury, en bog der udkommer juli 2018. I 2017 startede jeg også The Singles Series, der er selvhjælps-bøger til skilte kvinder. Jeg skriver også fiktion.

I min fritid løber jeg og rejser. Jeg har løbet maraton i Warszawa og Venedig, på den kinesiske mur og på vinterkolde strande på Mors, et trail-løb i vand og sand. Det sidste var mit hårdeste løb. Men jeg gennemførte.

Back To Top