skip to Main Content

I give talks and seminars for companies, institutions, or the general public.

In my talks, I use the examples of horror and the fantastic genres to show why it can be good to feel bad and confront our fears. And how we can play with fear and become stronger.

We use the fantastic as an emotional journey to grow stronger, smarter, more resilient, and more emotionally robust. We adapt and learn on the dark stage of horror. To play with fear doesn’t make us fearless. It takes us to the edge, where we can play with unpleasant emotions. To play changes the player, and when characters die, we live and learn from their experiences. We transform and gain freedom to do more with our lives.

Please contact me if you have a topic in mind or need advice in designing an event.

Gysets følelser

Foredraget henvender sig til alle, dog ikke til sarte sjæle. Det er velegnet til unge og kan varieres efter målgruppe.

Gyserfilm får hårene til at rejse sig, giver os kvalme, lader os stivne i frygt og får os til at skrige i rædsel. At blive bange er nemlig ikke én, men flere følelser. Foredraget fortæller om gysets anatomi, om dets primære følelser og dets basale fortællinger. Det viser, hvordan aggression og leg er drivkræfter i genren, og hvilke følelser vi træner i legen. Spøgelsesfilm lader os sanse uhygge, frygt og skræk, og behøver ikke være blodige for at give os mareridt. Splatterfilm rendyrker smerte og afsky og kan være ekstreme. Og så er der romantiske gysere, der blander frygt med lyst og forførelse. I foredraget viser jeg, hvorfor det ikke er farligt, men tværtimod sundt at gyse.

– Frygtens anatomi
– Gysets forskellige følelser
– At lege med frygt
– Hvorfor det er sundt

Leg med frygten – og bliv stærkere

Foredraget henvender sig til den professionelle virksomhed, der vil inspirere sine ansatte. Det giver indblik i frygtens anatomi og viser, hvordan vi kan bruge negative følelser til at blive stærkere. Det fås som foredrag eller som seminar med flere moduler og øvelser.

Vil du spise middag med en kannibal eller lege med spøgelser? I fiktion kan du roligt sige ja, for når karakterer dør, så overlever vi. Og legen giver livsvigtige erfaringer. I gyset leger vi med negative følelser: Frygt, angst, smerte, afsky, hjælpeløshed. Men gyset har også positive følelser: vrede, at holde ud og give igen, at tro på sig selv, at finde en udvej. Angst udpeger problemet. Hjælpeløshed viser omkostningerne ved at være offer. Og vrede gør os stærk. Vi kan bruge mødet med frygten til at få handlekraft og viljestyrke, udvikler selvtillid, blive mere fleksible og endda kreative.

Foredraget giver eksempler på gysets basale fortællinger og følelser. Det giver en evolutionær forklaring på det paradoks, at vi kan lide at blive bange, og det forklarer, hvorfor leg med frygt gør os stærkere. Øvelserne viser, hvordan vi personligt kan lære at lege med vores personlige frygt.

Seminaret har fire moduler med øvelser.

– Hvad er frygt? Denne del introducerer frygtens anatomi og giver eksempler fra fiktion.

– Find din frygt. Denne del introducerer teori om leg og viser, hvordan vi leger med negative følelser

– At lege med frygt. Denne del introducerer leg med frygt og udfordrer deltagerne til at finde deres egen frygt.

– Denne del henter inspiration fra ekstremsport og sportspsykologi. Det handler om at bevæge sig til kanten og lære at mestre kunsten at falde udover kanten. I denne del leger du med din frygt.

Sig ja til at blive bange. Du dør ikke. Du bliver stærkere og modigere. Og efter foredraget er du klogere på frygten.

Back To Top